Fibonacci-modellen i Vikingen

Beskrivelse:

Fibonacci er lidt besværligt at regne på, og man kan nemt lave fejl. Heldigvis har et par Viking-brugere lavet nogle nyttige skabeloner til Vikingen, så vi slipper for at sidde og rive os i håret sent om natten.

Historik:
Det hele begyndte med , at X’s var så venlig at dele den Fibonacci-model, han havde sat sammen til sig selv, med Vikinggruppen.
Nils Åqvist blev interesseret i X’s model og begyndte at eksperimentere lidt med den. Han udviklede Fib3-modellen, som anvender glidende gennemsnit af Fibonacci-tal.
Efter en debat i Vikinggruppen blev X’s første model videreudviklet af Nils Åqvist. Forskellen var, at man nu kunne få Vikingen til selv at finde startniveauet og derefter automatisk tegne niveauerne ind i diagrammet (denne model har jeg valgt ikke at gøre tilgængelig til download).
Efter yderligere drøftelser i Vikinggruppen (og jeg formoder, efter en del e-mail-udveksling mellem X og Åqvist selv) præsenterede Åqvist en forbedret 3. version, der stadig bygger på X’s oprindelige programkerne. Modellen kaldes»Fibonacci-niveauer« og præsenteres længere nede på denne side. Først skal vi se lidt nærmere på X’s model, da det, der gælder for den model, også gælder for Åqvists videreudviklede model.

X’s Fibonacci-model:

Sådan bruger du Fibonacci-modellen:

1. Find dit højeste og laveste niveau.
   Man vælger et niveau, der ser ud til at have haft betydning, f.eks. en modstand, der er blevet gennembrudt efter flere forsøg, eller et niveau, hvor aktien har ligget og konsolideret sig et stykke tid. Ofte fungerer det godt at vælge henholdsvis den første og den sidste top i trenden. Bemærk også, at man kan bruge det til at forudsige, hvor toppen muligvis vil ligge, hvis man befinder sig midt i en trend. Det bliver selvfølgelig lidt subjektivt, men det fungerer faktisk overraskende godt! Leg lidt med niveauerne, vælg forskellige toppe i en passende tendens, og se, at toppene ender på deres respektive niveauer ret uafhængigt af, hvor man vælger niveauerne (ikke med videnskabelig nøjagtighed, men alligevel). Man kan sige, at jo tættere man placerer “højeste” og “laveste”, jo større opløsning får man, dvs. flere linjer…Niveauerne fastsættes altså ved at vælge 0 og 100 %. De øvrige niveauer ender på bestemte procenttal (også over 100 %, hvis man ønsker det). I andre programmer findes der ofte et tegneværktøj, hvor man vælger et laveste niveau og derefter »trækker i harmonikaen«, indtil man når et passende niveau, f.eks. det højeste i en opadgående fase. Her skal man selv indtaste disse niveauer, det er den eneste forskel…
2. Indtast disse niveauer i modelindstillingerne (højreklik i diagrammet) og vurder derefter, om resultatet virker rimeligt. Prøv igen, hvis det er nødvendigt. Med tiden lærer du at finde de rigtige værdier.
   Vi har jo allerede fundet vores niveauer (248, 370), så vi indtaster dem og får så dette resultat (diagrammet nedenfor). Det stemmer jo meget godt overens med vores første forsøg og er desuden meget enklere…..

Når man åbner den, ligger alle linjer på 0 kr. Derefter finder man et passende laveste og højeste niveau og indtaster disse i rækkerne »Fibonacci høj/lav«, efter at man er gået ind i »Modelindstillinger«.
De tykke sorte linjer viser de niveauer, man har angivet, og de øvrige farvede linjer viser de øvrige niveauer (ca. 24, 38, 50, 62, 100, 162, 262, 424). Ved at gå ind under Modelindstillinger/Grafer kan man fjerne markering af niveauer, man ikke er interesseret i (f.eks. hvis man har valgt det højeste niveau på ATH, og vi nu befinder os langt under dette, kan man fjerne linjerne over ATH).

Prøv at lege lidt med forskellige aktier, der er i trend, så får du lidt styr på det hele. Tag f.eks. HM B og vælg et andet højdepunkt end det laveste osv., og se, hvad resultatet bliver… Og husk, at det ikke virker for alle, men jeg er overrasket over, at det passer så godt for så mange!

Held og lykke,
X’er