Relativ styrkeindeks (RSI)
Beskrivelse:
J. Welles Wilder, Jr.. udviklede denne model i 1978. RSI er en momentumoscillator, der bevæger sig mellem 0 og 100. Navnet er lidt misvisende, da modellen ikke sammenligner styrken i et indeks med aktien og heller ikke med nogen anden aktie.
RSI sammenligner i stedet størrelsen af kursstigninger med størrelsen af kursfald i den samme aktie. Et bedre navn kunne være Internal Strength Index.
I starten anbefalede Wilder, at man anvendte en 14-dages RSI, men andre tidsrammer er blevet populære gennem årene. Generelt anvendes værdier mellem 5 og 25 dage. Du bør selv eksperimentere med længden både i dags- og ugedagrammer for at finde frem til, hvad der passer bedst. En korttidshandler foretrækker måske 5, mens en investor foretrækker 25.
Alle aktier har unikke egenskaber, og den strategi, der passer til én aktie, passer slet ikke til den næste.
Tolkning:
Der er flere måder at fortolke RSI på, afhængigt af markedssituationen og dine præferencer inden for handel og investering.
En metode er, at købssignaler opstår, når RSI befinder sig i et oversolgt område (20-30), hvilket betyder, at aktien er klar til at nå bunden i den aktuelle tendens. Omvendt gælder det, at toppen nås i et overkøbt område (70-80).
En anden metode er at kigge efter støtte- og modstandslinjer eller almindelige mønstre, såsom hoved-skulder, dobbeltbund osv., i RSI-kurven. Potentielle vendepunkter kan dermed vises, selvom de ikke fremgår af selve kursdiagrammet. Man kan tegne dem ind på samme måde som i et almindeligt kursdiagram, direkte i RSI-modellen. De har samme gyldighed og fortolkes på samme måde. De stærkeste signaler får vi, når der opstår »Failure swings«, altså en dobbelt top eller dobbelt bund.
En tredje metode er at kigge efter divergenser i RSI, f.eks. når kursen stiger, mens RSI falder. Det kan tyde på en potentiel kursvending, som ikke fremgår af et kursdiagram.
En fjerde metode er at tolke det som »bullish« eller »bearish«, så snart RSI krydser 50-niveauet. Under 50 er det »bearish«, og omvendt.
En sjette metode er at indsætte et glidende gennemsnit, der krydser RSI-kurven ved signalet.
Bemærk, at: RSI fungerer bedre i markeder uden en tydelig tendens end i en klart etableret tendens.!
RSI er også fremadrettet. Derfor giver den også en bedre hastighed end andre modeller. RSI påvirkes i mindre grad af pludselige stigninger eller fald i kursudviklingen. En del af »støjen« filtreres væk. RSI er en momentumindikator, der normalt vender før kursen. Det er vigtigt at huske, at det i sidste ende er kursen, der afgør udfaldet.
RSI, udglattet (Smoothed RSI)
Der findes en variant af RSI, der udjævner de kraftige udsving. Den er ikke lige så hurtig som den almindelige RSI-model, men er nemmere at arbejde med.
RSI beregnes på følgende måde:
RSI värdena räknas ut på följande sätt:
1. Der beregnes for et antal perioder, RSILængde, summen af alle positive
forskelle, RSIUp, for slutkursen mellem to på hinanden følgende perioder.
2. Der beregnes for et antal perioder, RSILængde, summen af de absolutte værdier af
alle negative forskelle, RSIDown, for slutkursen mellem to på hinanden
følgende perioder.
3. RSIUp ganges med 100, og produktet af disse to tal divideres med
summen af RSIUp og RSIDown.
Formeln blir:
RSI = 100*RSIUp/(RSIUp + RSIDown).
Derefter beregnes et MAVRSILængde langt gennemsnit af RSI.
I tal ser det sådan ud:
For at forenkle formlen er RSI blevet opdelt i sine bestanddele, og der er anvendt absolutte værdier for tab for at undgå negative tal. (Absolutte værdier kan kun være positive).
Den gennemsnitlige forstærkning beregnes ved at lægge de positive tal i kolonnen »Gain« sammen og dividere med 14.
Det gennemsnitlige tab beregnes ved at lægge de positive tal i kolonnen »Loss« sammen og dividere med 14.
Ved hjælp af disse beregnes den relative styrke (RS) i henhold til følgende formler:
Kilde: Forskellige hjemmesider på internettet
