Hvordan vil Europas nye afskovningslov ændre brasiliansk landbrug?

Utsikten är frestande. Från december 2024 kommer vissa livsmedel som säljs i europeiska stormarknader, som kaffe och choklad, att behöva komma från områden utan avskogning. Så säger en ny lag, godkänd i april av EU-parlamentet, som förbjuder import av jordbruksprodukter från områden där inhemska skogar har huggis ned. Regeln, som förväntas träda i kraft om ett och ett halvt år, reglerar importen av kaffe, kakao, sojabönor, nötkött, gummi, palmolja och trä från det brasilianska jordbruket.

Udsigten er fristende. Fra december 2024 skal visse fødevarer, der sælges i europæiske supermarkeder, såsom kaffe og chokolade, komme fra områder, der er fri for skovrydning. Det siger en ny lov, som blev godkendt af Europa-Parlamentet i april, og som forbyder import af landbrugsprodukter fra områder, hvor de oprindelige skove er blevet fældet. Reglen, der forventes at træde i kraft om halvandet år, regulerer importen af kaffe, kakao, sojabønner, oksekød, gummi, palmeolie og træ fra brasiliansk landbrug.

Brasilien er den største leverandør af fødevarer til EU, så den nye lovgivning har været i centrum for en debat om nye krav fra international handel og råvareeksport, som er afgørende for den brasilianske handelsbalance. I 2022 stod råvarer, især sojabønner, råolie og jern, for 68% af det brasilianske salg til udlandet og genererede omkring 227,2 milliarder USD. Sojabønner alene tegnede sig for 46,6 milliarder USD i eksport (når sojaskrå og -olie medregnes, når det samlede beløb op på 60,9 milliarder USD), 20,8% mere end i 2021.

I dette scenarie kræver enhver ændring i EU-reglerne ekstra omhu og opmærksomhed. Problemet er, at nogle detaljer i den nye lov er uklare. Det er f.eks. stadig ikke klart, hvor sofistikeret sporingen af produktionskæder og bæredygtighedspraksis skal være.

“Der kan være ekstra omkostninger forbundet med mere sofistikerede audits,” siger advokat Rodrigo Lima, partner og direktør i Agroicone, som specialiserer sig i internationale forhandlinger, miljø og bæredygtighed i landbruget. “Under alle omstændigheder er det en handelsstandard, der kan blive vedtaget af USA og Kina, så de fødevareproducerende lande bliver nødt til at tilpasse sig.”

Hvordan positionerer Brasilien sig i forhold til den nye europæiske lov?

For det første er det vigtigt at forstå Europas position. EU er en stor importør af fødevarer, og hvis afskovningen i forbindelse med landbrugsproduktionen ikke kontrolleres, vil det ikke være muligt at opfylde emissionsmålene… Lande som Storbritannien og USA bevæger sig også i samme retning. I fremtiden vil Kina måske også gøre det samme. Det, Europa kræver, er kort sagt, at miljølovgivningen overholdes.

Hvordan vil den nye retningslinje fungere i praksis?

EU vil definere lande og områder med en højere eller lavere risiko for skovrydning. Det vil være op til importøren at beslutte, hvem han vil købe fra, hvilket har at gøre med den grad af risiko, han er nødt til at løbe. Et andet vigtigt punkt er, at der vil være bøder til importører, der køber fødevarer fra skovrydningsområder. Det bør præciseres, at dette er en ekstraterritorial regel. Så EU regulerer noget i andre territorier, hvilket kan være tvivlsomt set ud fra et folkeretligt synspunkt. Det er en smuk juridisk diskussion.

Loven skelner ikke mellem lovlig og ulovlig skovrydning, gør den?

Loven omhandler fødevareproduktion i områder med skovrydning indtil 31. december 2020, uanset om det er tilladt i henhold til lovgivningen i det producerende land eller ej. I Brasilien har vi en lov, der diskuterer procentdelen af vegetationsundertrykkelse i hvert biom, skovbrugsloven. I Amazonas er det f.eks. nødvendigt at bevare 80% af det landlige ejendomsområde. Men Europas nye fødevareimportlov siger, at der ikke må være nogen skovrydning, hverken lovlig eller ulovlig.

Kan denne lov i den forstand fortolkes som en hindring for udviklingen af nye landbrugsområder?

Ja, det er det. Lande som Malaysia og Indonesien hævder, at den nye europæiske standard begrænser adgangen til internationale markeder. Det er et spørgsmål, der kan give anledning til lange diskussioner i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Men man skal huske på, at disse debatter varer i årevis.

Hvilke kriterier vil EU bruge til at definere risikoområder?

Det vil være den seneste historie om skovrydning. Amazonas skulle f.eks. være et højrisikoområde, hvilket kunne give problemer for en stat som Mato Grosso, der er en stor kornproducent. Vi ved stadig ikke, om EU vil skelne mellem biomer inden for den samme stat. Det siger jeg, fordi Mato Grosso har lige så meget Amazonas-skov som Cerrado. Men det betyder ikke, at det er forbudt at købe fra det sted. Det betyder større risiko og strengere EU-tilsyn.

Skal producenter i risikoområder i højere grad bevise, at de ikke er involveret i skovrydning?

Ja, det er det. Det er sandsynligt, at producenten skal igennem en certificerings- og auditeringsproces, hvilket medfører en omkostning. Hele kæden skal være certificeret. Standarden omfatter import af oksekød, hvor det også vil være nødvendigt at certificere kornproducenter. Og her kommer problemet. I forhold til produkter med højere værditilvækst som kaffe, hvor certificering er en forskel, som forbrugerne er villige til at betale for, er dette ikke et problem. Men det er ikke tilfældet med råvarer som sojabønner. Og der er også logistiske problemer.

Hvilken slags kompleksitet?

Loven siger, at hver landbrugsproduktionspolygon skal overholde miljøreglerne og skal være sporbar. Og det er ikke let at spore produktion og eksport af råmaterialer. Et skib lastet med sojabønner samler produktionen fra hundredvis eller tusindvis af gårde i forskellige regioner af landet. For ikke at tale om de lastbiler, der stopper ved forskellige handelsvirksomheders siloer for at blive læsset. Al den soja bliver blandet i siloer, lastbiler, tog og havne. Sådan er logistikken over hele verden.

Hvordan løses dette?

Importøren skal træffe flere foranstaltninger for at håndtere risikoen. EU skal være meget opmærksom på, at disse krav vil medføre omkostninger, så produkterne kan blive dyre i Europa. I møder med virksomheder har jeg spurgt om graden af kompleksitet i risikostyringen. Det, jeg har hørt, er, at kravene vil blive opfyldt. Men der vil være omkostninger.

Kan små og mellemstore producenter udelukkes fra eksport i dette scenarie?

Ja, det er det. Små landmænd kan blive udelukket fra eksport til Europa på grund af manglende ressourcer til at investere i sporbarhed og mere sofistikerede certificeringer. Det gælder også for små og mellemstore kvægavlere. Af den grund spekulerer mange på, om den nye europæiske lov faktisk er en form for protektionisme. Det er en pointe, der bliver rejst. Hvis ideen er at hjælpe med at kontrollere afskovningen i verden, er det ikke sikkert, at producenterne alene kan bidrage til dette.

Skovrydning skyldes ikke kun husdyr. Dataene viser, at vegetationen også bliver fældet på offentlige arealer på grund af minedrift og ulovlig skovhugst og salg af tømmer. Der er kriminelle aktiviteter. Vil den nye europæiske lov sætte en stopper for den globale skovrydning ved kun at forbinde den med fødevareproduktion? Den europæiske forbruger skal udfordres på dette spørgsmål. Denne opfattelse af, at skurken er bonde, begrænser vores muligheder for at kontrollere problemet.

Kan skovloven hjælpe med at reducere Brasiliens miljørisici i forhold til europæisk lovgivning?

Det kan du, men vi er nødt til at udvikle os på dette punkt. Skovloven er en lov, der kræver bevarelse af oprindelige skove i henhold til en række krav. Der findes et instrument, Rural Environmental Registry (CAR), inden for rammerne af Forestry Code, med data om miljøforvaltningen af ejendomme i landdistrikterne. Hver stat har sin CAR-platform, og mange mangler stadig at komme videre. Men dette system har bestemt potentialet til at blive et fremragende værktøj til at reducere miljørisici.

Kan Brasilien intensivere handelen med andre regioner i verden på grund af vanskeligheder med at sælge til EU?

Brasilien vil aldrig opgive Europa som handelspartner. Eksport til Europa er et godt visitkort, og det europæiske kontinent er vigtigt for vores landbrugseksport. Men hvis der er mange barrierer og omkostninger, kan producenterne begynde at sælge mere til dem, der letter salget. Det er et markedsspørgsmål. Under alle omstændigheder er der stadig punkter i loven, der skal afklares, og Brasilien vil tilpasse sig de nye standarder.

Om vikingen

Med Vikings signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikings autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Børsprogram for dig, der vil blive endnu rigere (vikingen.se)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *