Hvad betyder buy the dip?

Buy the dip Att köpa dippen följer den grundläggande investeringsprincipen "köp lågt, sälj högt" men med en något mer målinriktad strategi. Det finns två förutsättningar för att köpa dip: en kraftig nedgång i aktiekurserna och en stark indikation på att de kommer att stiga igen. Ett av de vanligaste exemplen på detta är när ett stort företags aktiekurs plötsligt sjunker på grund av bred marknadsfruktan, snarare än oro över företagets långsiktiga resultat.

At købe nedturen følger det grundlæggende investeringsprincip ” køb lavt, sælg højt”, men med en lidt mere målrettet tilgang. Der er to forudsætninger for at købe dykket: et kraftigt fald i aktiekurserne og en stærk indikation af, at de vil stige igen. Et af de mest almindelige eksempler på dette er, når en stor virksomheds aktiekurs pludselig falder på grund af frygt på det brede marked snarere end bekymring for virksomhedens langsigtede resultater.

Bare et eksempel: Før COVID-19-markedet styrtdykkede Johnson & Johnsons aktiekurs den 5. februar til det, der dengang var et rekordhøjt niveau. Den 23. marts 2020 var aktiekursen for otte virksomheder faldet med 28 %. Den 20. april 2020 havde virksomheden stort set udlignet alle tab. Investorer, der købte Johnson & Johnson-aktier i slutningen af marts, købte nedturen.

For at gøre det klart: Ingen ved, hvornår bunden kommer, og det er aldrig en god idé at forsøge at time markedet. Men der er masser af muligheder for at investere i aktier eller aktiemarkedsindekser i nedgangstider, hvis du er parat til at investere på lang sigt – og du ved, hvor du skal lede. Når du finder dem, kan du handle med CFD’er og få en høj gearing, der giver dig mulighed for at tjene mere end ved handel med aktier.

Hvordan køber man dip?

Se på de sektorer, der er mest påvirket af udsalget. Bredt markedsindeks, som følger et mangfoldigt aktiemarkedsindeks som f.eks. S&P 500er en gennemprøvet måde at investere på. Men den samme strategi kan også anvendes på de 11 sektorer, der udgør et indeks som S&P 500.

Hvis man ser på sektorer med de største fald i aktiekurserne og derefter analyserer de fonde eller indekser, der følger den pågældende sektor, kan man få øje på nogle muligheder for at købe nedgangen.

Nedenfor ses de fire aktiemarkedssektorer, som indtil videre har oplevet de største fald under COVID-19-krakket (den 20. april 2020).

Energi. Energisektoren i S&P 500 faldt næsten 45 procent, hvilket var det største fald. Inden for denne sektor oplevede industrien for energiudstyr og -service det største tab med et fald på 61 procent.

Økonomi. Den finansielle sektor faldt også kraftigt med mere end 28 procent. Dette var drevet af store fald i banker og forbrugerfinansiering, som faldt med henholdsvis 39% og 43%.

Branche. Industrisektoren består af brancher som rumfart og forsvar, flyselskaber, bygge- og anlægsudstyr og elektrisk udstyr. Drevet af alvorlige fald i luftfartsindustrien (som faldt næsten 57 procent) er hele sektoren faldet med 24 procent i alt.

Materiale. Materialesektoren, som omfatter industrier som metaller og minedrift, containere og emballage samt kemikalier, er faldet med 20 procent.

Se på store virksomheder med store kursfald

Ligesom Johnson & Johnson har nogle af landets største virksomheder været i stand til at komme sig hurtigt efter coronanedturen. Faktisk er Microsofts og Amazons aktiekurser steget fra år til år – for disse virksomheder er nedturen overstået, i hvert fald for nu.

Men nogle blue-chip-virksomheder, som ellers har været stabile i årevis, blev hårdt ramt af den globale pandemi, og deres værdiansættelse er endnu ikke kommet sig. Hvis man leder efter sådanne tilfælde, kan det give mulighed for at købe sig ind i store virksomheder til de laveste priser i årevis.

Denne strategi kommer dog med et forbehold: Vi anbefaler ikke at investere i individuelle aktier. Eksperter mener normalt, at indeksfonde med lave omkostninger er det bedste valg for de fleste investorer. Indeksfonde er mindre risikable end individuelle aktier og giver diversificering til din portefølje gennem en enkelt investering.

Store forskelle mellem CFD’er og aktiehandel

Den største forskel mellem CFD-handel og aktiehandel er, at du med CFD’er ikke tager ejerskab af den underliggende aktie. Du spekulerer kun i kursbevægelserne, hvilket gør det til en mere fleksibel handelsmulighed. CFD’er giver dig mulighed for at kapitalisere på aktivets op- eller nedadgående bevægelse.

En anden vigtig forskel mellem at tage en lang position med en CFD og at købe et værdipapir er muligheden for at foretage gearede handler. CFD’er handles på margin, hvilket betyder, at en trader kan åbne større positioner i forhold til den mængde startkapital, de har.

Når du undersøger fordelene ved CFD-handel sammenlignet med aktiehandel, finder du måske ud af, at begge typer tilbyder forskellige måder at tjene penge på prisbevægelser på de finansielle markeder, og at begge kan være en del af din portefølje. Se nærmere på tabellen nedenfor, og beslut dig for, hvilken der fungerer bedst for dig nu.

Kontrakter om forskelle (CFD’er) Handel med aktier
Handel med CFD’er med gearing for at opnå større eksponering med din startkapital Betal den fulde værdi af din handel
CFD’er giver dig mulighed for at åbne en lang eller kort position, så du kan drage fordel af stigende og faldende markeder. Når du køber aktier, kan du kun tjene på stigende priser.
Handel med en række finansielle instrumenter mellem aktier, indekser, råvarer, valutaer og kryptovalutaer. Handl kun med aktier
Handl hele tiden på en række forskellige markeder Handl kun i børsens åbningstider
Ingen aktionærprivilegier Få aktionærprivilegier

Brug gennemsnitsmetoden

Hvis du har en investeringskonto, kan du overveje at foretage faste investeringer med jævne mellemrum i stedet for at indbetale et engangsbeløb, når du synes, det er bedst. Denne strategi, kendt som dollar-cost averaging, gør, at du bliver ved med at købe aktier gennem hele nedturen. Det ser vi nærmere på nedenfor.

Uanset hvilken strategi du vælger, skal du være klar over, at det ikke er nogen garanti for at komme ind til bundpriser, hvis du køber på et fald. På ustabile markeder kan dagens bund blive morgendagens top. Det betyder blot, at virksomhedens værdiansættelse er betydeligt lavere, end den var for et par måneder eller uger siden, hvilket giver investorer mulighed for at købe sig ind til den relativt lave pris.

Hvis du tror, at aktiekurserne med tiden vil stige til eller over tidligere højder, kan det være en god strategi at købe til dagens lavere kurser for at skabe langsigtede afkast – du skal måske bare foretage et par store fald, før du realiserer dem.

Virker det altid?

Ja, ja, “tidligere resultater er ingen garanti for fremtidige resultater”. Men her er en strategi, som har fungeret ret godt indtil videre i det igangværende 21. århundrede: Køb nedturen. “Sten går altid op”. Det har de faktisk gjort.

I dette indlæg vil jeg gennemgå det daglige SPY-diagram fra 1. januar 2001 til nu og bruge disse regler til at købe og aldrig sælge: Jeg har omkring 100.000 dollars at gøre godt med i hele den periode. Jeg ved, at det er et beløb, som mange mennesker aldrig vil have, men for mig og sikkert de fleste, der læser dette, er det ikke noget umuligt beløb at spare op over 20 år. Jeg køber for 1000 dollars ad gangen, da jeg forestiller mig at leve i denne periode, og der skal først tjenes penge, før vi kan investere, vi foretager ikke mindre køb, da gebyrerne ville gå over 1 procent af vores handler på denne måde, 1 procent, som jeg anser for acceptabelt Jeg køber kun, når markedet er nede (under EMA 200), og der er en betydelig stigning i volumen.

Jeg køber altid til slutkursen

Jeg har fremhævet alle de dips, som jeg helt sikkert vil gå ind i. Jeg vil ikke lade, som om jeg er en ekspert, der altid ved, hvornår man skal købe, aldrig FOMO’er og altid har diamanthænder. Det vil jeg ikke. Jeg vil lave det om til et Python-script, der bare spytter købsdatoer ud, som jeg ikke kan argumentere for. Heldigvis kender jeg en indikator – eksponentielt glidende gennemsnit – som er perfekt til den slags. Jeg har også bemærket, at volumen har en tendens til at stige på panikdage. Hvis man ser nøje efter, er der allerede et problem med denne strategi, som begynder at vise sig. Der er næsten ikke noget “dip-område” i 2003-2004. Jeg ville sidde på en bunke kontanter i det virkelige liv og gå glip af opsvinget. Kunne jeg virkelig det? Fremtrædende køb indrammet på diagrammet: – 16. marts 2001 – rød dag, stor stigning i volumen. 115, får 8,7 aktier i SPY – 19. september 2001 – 102 dollars og 9,8 – 19. juli 2002 – glat sejlads i et stykke tid, får 11,9 aktier for vores standardkøb. Algoritmen spyttede 163 købsmuligheder ud, så vi skulle kun lægge 614 dollars ved hvert køb i stedet for 1000 dollars for at nå vores allokering. Hvis vi antager, at vi ville sælge nær toppen (hypotetisk set bliver vi aldrig grådige og har ingen uventede udgifter), ville vi have ca. 2,5 gange vores penge om 20 år. Lidt overvældende, ikke? Inflationen i USA mellem 2001 og i dag har været 47,79 procent, og det er som æbler i supermarkedet, ikke huse eller aktier.

Hvad med ugentlige indkøb?

Lad os sige, at vi havde adgang til en SPY-købsapp uden kurtage siden 2001, og at vi kun ville købe for 100 dollars hver onsdag? Omkring 2,25 gange, hvis vi bare køber hver onsdag og aldrig gør os umage, betyder det, at vi ender med 710-715 aktier i SPY sammenlignet med 800 med vores superkloge dip-køb (Det er en stor nok forskel, hvis du administrerer en pensionsfond med 5 millioner mennesker, men ubetydelig, hvis du er en almindelig investor.

Om Vikingen

Med Vikingens signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikingens autopiloter eller tabeller kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde og så videre. Vikingen er et af Sveriges ældste aktieanalyseprogrammer.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Aktiemarkedsprogram for dig, der vil være endnu rigere (vikingen.se)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *