Hvad skete der med sukkerprisen i løbet af højkonjunkturen i 2009-2011?

Sukkerprisen er nu på sit 12-årshøjdepunkt på 27 cent pr. pund, hvilket uundgåeligt rejser spørgsmålet om, hvad der skete for 12 år siden. Hvad udløste bullmarkedet, og hvad kan vi lære af det. Sæsonen 2009/2010 var præget af El Niño, brasilianske logistikproblemer og en kort indkøber.

Sukkerprisen steg til 30 cents

I midten af 2000’erne blev det europæiske sukkermarked reformeret. Produktionen blev reduceret, og den subsidierede sukkereksport blev indstillet. Dette fjernede det store udbud af lavprissukker fra markedet og førte til et kortvarigt boom i 2006, hvor sukkerprisen steg til 20 cents.

I 2008/2009 var der det største fald nogensinde i den globale sukkerproduktion. Verdensproduktionen faldt med næsten 20 mio. tons. Indiens sukkerproduktion faldt fra 28,5 mio. tons i 2007/2008 til 14,7 mio. tons i 2008/2009. De lave sukkerpriser fik landbrugerne til at erstatte sukkerrør med andre afgrøder. En dårlig monsun gjorde ikke sagen bedre. Det stod klart, at Indien havde behov for at importere sukker, og at de globale sukkerlagre var begyndt at falde.

I midten af 2009 blev der dannet en El Niño begivenhed. Dette kan føre til tørt vejr i sukkerrørsregioner på den nordlige halvkugle, hvilket vil skade udviklingen af sukkerrør, og vådt vejr i sukkerrørsregioner i det centrale og sydlige Brasilien, verdens største sukkerrørsregion.

Den brasilianske sukkerrørsudvinding i juli, august og september blev påvirket af vådt vejr, hvilket resulterede i et tab på 1,5 mio. tons sukkerproduktion på verdensplan. Der var et presserende behov for dette sukker i Indien og andre steder. Som et direkte resultat heraf steg prisen på råsukker til 30 cent pr. pund i februar 2010.

Kort efter blev det klart, at El Niño også ville påvirke den nordlige halvkugles produktion af rørsukker. Det betød, at de globale sukkerlagre faldt kraftigt, da verden forbrugte mere sukker, end den producerede. Normalt skulle dette have ført til en yderligere stigning i sukkerprisen. Dette skete aldrig, og i stedet brød hele sukkermarkedet sammen.

Sukkerprisen faldt til 13 cents

De spekulanter, som for få dage siden købte sukker til den højeste pris i 30 år, har fuldstændig mistet tilliden til sukkermarkedet. Dette skyldtes sandsynligvis et større sukkerrørsareal i Indien end forventet.

Der opstod en salgsspiral, der drev priserne helt ned til 13c, hvilket blev forværret af algoritmiske og trendfølgende handelssystemer. Markedet forventede også, at sæsonen 2010/2011 kunne give et lille produktionsoverskud på verdensplan, hvilket til dels skyldtes en rekordhøst af brasiliansk sukkerrør i Brasilien.

Opsvinget til 36 cents

På trods af forventningerne om et lille produktionsoverskud var de globale sukkerlagre fortsat faretruende lave i 2010. Dette skabte en stærk efterspørgsel efter fysisk sukker i anden halvdel af året, hvoraf det meste måtte komme fra Brasilien.

Skibe, der ventede på at lægge til i havnene i Santos og Paranagua, da den brasilianske eksportlogistik ikke kunne følge med. Forsinkelserne betød, at alle, der havde brug for sukker hurtigt, måtte betale præmier for at sikre levering, hvilket fik sukkermarkedet til at stige. Det chokerede køberne, som havde håbet, at markedet ville falde efter rallyet i begyndelsen af året.

Da El Niño syntes at forsvinde, drev de tidligere short-sælgere, som manglede prisdækning, sukkermarkedet stadig højere op. Denne såkaldte short squeeze fortsatte, da den brasilianske sukkerrørshøst i 2010/2011 også blev dårlig.

Ældre sukkerrør og tørke indtil midten af 2010 resulterede i lave landbrugsudbytter. Der blev høstet ca. 560 mio. tons sukkerrør, hvilket er mindre end de oprindelige forhåbninger om 590 mio. tons. I Australien tvang de kraftige regnskyl dyrkerne til at lade næsten 20 % af sukkerrørsafgrøden ligge i jorden. Høsten i EU blev forstyrret af tidlige vinterforhold, som gjorde, at nogle roer ikke blev høstet, mens den russiske høst blev ødelagt af tørke og ekstrem varme i løbet af sommeren. Sukkerproduktionen nåede kun op på 2,7 mio. tons, hvilket er 0,5 mio. tons mindre end året før på trods af en stigning på 17,5 % i det tilsåede areal. Prisen på sukker steg til 36 cent pr. pund.

Hvad kan vi lære af 2009-2011?

For det første har stærke råvaremarkeder også en tendens til at være volatile. Sukkerlagrene og sukkerforsyningen i verden er ulige fordelt. Stressen ved lave lagre kan føre til brud i normale forsyningskæder og dermed til en mærkelig prisdynamik. I februar 2010 var markedet tredoblet fra 10c til 30c på 18 måneder. Kun en skør analytiker ville have sagt, at den ville blive halveret i løbet af de næste tre måneder. Ikke desto mindre skete det. På et tidspunkt i det sidste rally mod 36c faldt sukkermarkedet med 8c på blot 2 sessioner.

For det andet har råvaremarkederne, som styrkes på grund af strukturelle udbudsproblemer, brug for fortsat høje priser for at løse disse problemer. En kraftig stigning til 30c gør intet. Det betyder, at råvaremarkederne ofte kan stige, falde og derefter stige igen, hvilket efterlader tydelige U-formede mønstre på prisgraferne.

For det tredje følger nyhederne kursudviklingen og ikke omvendt. Nyhederne ser mest optimistiske ud i toppen. Markedsmodeller som f.eks. handelsstrømsanalyser er reaktive over for begivenheder og priser. Bull markets handler om ordreflow og stemning: markeder er resultatet af pres, og på bull markets er dette pres større end normalt. Men når den sidste nødlidende short er tvunget til at dække, er rallyet slut. Nyhedsbreve og smarte Excel-modeller kan ikke fortælle dig, hvornår dette er sket.

Dagens bull market

Meget af det, vi så i 2009-2011, gentager sig i dag. Sukkermarkedet blev presset, da subsidierede indiske sukkerforsyninger pressede priserne i 2010’erne. Disse subsidier blev anfægtet af WTO, og Indien har omdirigeret saccharose til ethanolproduktion. Parallellerne til reformen af det europæiske sukkermarked og tyremarkedet i 2009-2011 er tydelige.

Der har også lige været en købernes short squeeze på sukkermarkedet i april i lighed med den, som vi så i H2’10. Dette års pres blev hjulpet på vej af et underskud i produktionen af rørsukker på den nordlige halvkugle i Indien, Thailand, Mexico, Pakistan og Kina.

Det er også muligt, at priserne nu, hvor det korte pres er overstået, falder på kort sigt tilbage til niveauer, hvor fysiske købere – især kinesiske og reeksporterende sukkerraffinaderier – er villige til at sikre sig sukkerladninger.

Husk på, at vi selv på længere sigt kan se en klassisk U-form og endnu en prisstigning, måske når vi går ind i 2024. El Nino forekommer sandsynligt, vi er afhængige af brasilianske sukkerforsyninger i år, og der er bekymring for, at landets logistik ikke vil kunne klare efterspørgslen efter sukker. Det er de samme forhold, der drev markedet til 36c i 2010.

Om vikingen

Med Viking’s signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikings autopiloter, prisdata, tabeller og aktiekurser kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde osv. fra.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Børsprogram for dig, der vil blive endnu rigere (vikingen.se)