Børshandlede fonde kombinerer det bedste fra aktier og investeringsfonde

For et par uger siden skrev vi om fonde, og en af de ting, vi hurtigt kom ind på, var Exchange Traded Funds, eller ETF’er. Vi lovede, at vi ville vende tilbage til de børshandlede fonde, og det gør vi selvfølgelig.

Mange tror, at ETF’er er et nyt instrument, men det er ikke tilfældet. Faktisk blev den første børshandlede fond lanceret tilbage i 1990 i Canada. Det ændrede investeringslandskabet, da det tilbød fordelene ved kombineret investerings- og handelsfleksibilitet.

I deres tidlige dage blev ETF’er primært brugt af institutionelle investorer til at udføre sofistikerede handelsstrategier. Det varede dog ikke længe, før individuelle investorer og finansielle rådgivere omfavnede ETF’er.

Siden introduktionen er ETF’er vokset til at blive et af de mest populære produkter i den globale investeringsindustri. I dag udgør ETF-aktiver i Canada mere end 158 milliarder USD, investeret i mere end 600 ETF’er. På verdensplan udgør aktiver i ETF’er og andre børshandlede produkter (ETP’er) mere end 6,5 billioner USD, investeret i mere end 7.430 produkter.

Det største europæiske marked for ETF’er leveres af Deutsche Börse via deres elektroniske børs XETRA. På XETRA var der tusindvis af børsnoteringer. Den største globale fondsforvalter af ETF’er er Blackrock, som markedsfører hundredvis af fonde under navnet iShares.

Sverige var et af de første lande i Europa, der lancerede børshandlede fonde, og på det tidspunkt var Stockholms Fondsbørs drivkraften bag udviklingen og ejede Xact-brandet. Sverige var det første land, der lancerede gearede ETF’er, kaldet XACT Bull og XACT Bear, ETF’er, der gjorde det muligt at investere i en ETF selv med en nedadgående markedstendens og kunne få et højere afkast end den daglige ændring i aktiemarkedet. I dag ejes dette brand af Handelsbanken Fonder.

Vigtige milepæle

I 1990 blev den første børshandlede fond lanceret i Canada, og det var også den første ETF i verden. Tre år senere, i 1993, begyndte den første ETF at handle i USA.

I 2000 blev verdens første børshandlede fond, der investerer i obligationer, lanceret i Canada.

Oversigt over forskellige ETF-typer

ETF’er kan forvaltes enten passivt eller aktivt, men de handles alle på en børs og giver eksponering mod aktier, gældsbeviser eller andre aktivklasser. I USA findes der råvare-ETF’er, men den europæiske lovgivning tillader ikke, at en børshandlet fond kun investerer i et enkelt aktiv, og derfor findes der ingen børshandlet fond, der følger prisen på guld eller olie i Europa. Der findes dog også andre produkter til dette formål.

De fleste ETF’er er passivt forvaltede og forsøger at følge et traditionelt markedsværdivægtet benchmark som S&P/TSX Composite Index eller den svenske XACT OMXS30, der følger OMX Stockholm 30 ESG Responsible Index (OMXS30ESG), som er et ESG-justeret indeks baseret på det bredere OMX Stockholm 30-indeks. Indeks-ETF’er investerer normalt i de fysiske værdipapirer, der udgør et indeks, men der findes også syntetiske swap-baserede indeks-ETF’er.

I de senere år er et stigende antal aktivt forvaltede ETF’er blevet tilgængelige. Disse omfatter regelbaserede alternativt vægtede ETF’er (ofte kaldet smart beta eller strategiske betastrategier), som forsøger at følge ikke-markedskapitaliseringsvægtede indekser, normalt i et forsøg på at overgå markedet eller styre risikoen.

Andre nyere tilbud omfatter balancerede børshandlede fonde, eller multi-asset ETF’er, som giver eksponering til flere aktivklasser og har regelmæssig rebalancering for at opretholde et ønsket risikoniveau.

Globale ETF-aktiver udgør nu mere end 6,5 billioner dollars, investeret i mere end 7.430 produkter.

Hvad er en ETF?

Ligesom traditionelle investeringsfonde tilbyder ETF’er investorer en måde at samle deres penge i en fond, der investerer i aktier, obligationer eller andre aktiver og til gengæld får en andel i denne investeringspulje. Men i modsætning til investeringsforeninger handles ETF-aktier på en national børs og til markedspriser, der måske eller måske ikke er de samme som aktiernes nettoaktivværdi (“NAV”), dvs. værdien af ETF’ens aktiver minus dens passiver divideret med antallet af udestående aktier.

Ting, du skal overveje, før du investerer i ETF’er

På trods af deres navn er ETF’er ikke investeringsfonde. Generelt kombinerer ETF’er egenskaberne ved en investeringsfond, som kan købes eller indløses ved slutningen af hver handelsdag til sin NAV pr. aktie, med intradag-handelsfunktionen i en lukket fond, hvis aktier handles hele handelsdagen på markedet. priser. Hvis det underliggende indeks stiger, stiger prisen på den børshandlede fond med det samme, da den er en direkte afspejling af dette.

I modsætning til fondsandele kan detailinvestorer kun købe og sælge ETF-andele i markedstransaktioner. Det vil sige, at i modsætning til investeringsforeninger sælger ETF’er ikke individuelle aktier direkte til eller indløser deres individuelle aktier direkte fra private investorer. I stedet indgår ETF-sponsorer kontraktlige forhold med en eller flere finansielle institutioner kaldet “autoriserede deltagere”.

Autoriserede deltagere er normalt store mæglerforhandlere. Kun autoriserede deltagere kan købe og indløse andele direkte fra ETF’en, og de kan kun gøre det i store aggregater eller blokke (for eksempel 50.000 ETF-andele), der almindeligvis kaldes “Creation Units”.

Andre investorer køber og sælger ETF-aktier i markedstransaktioner til markedspriser. En ETF’s markedspris vil normalt være mere eller mindre end fondens NAV per aktie. Det skyldes, at den børshandlede fonds markedspris svinger i løbet af handelsdagen som følge af en række faktorer, herunder de underliggende priser på ETF’ens aktiver og efterspørgslen efter ETF’en, mens ETF’ens NAV er værdien af ETF’ens aktiver minus dens passiver beregnet ved afslutningen af hver arbejdsdag.

Typer af ETF’er

Indeksbaserede ETF’er

De fleste ETF’er, der handles på markedet, er indeksbaserede ETF’er. Disse ETF’er søger at følge et værdipapirindeks såsom S&P 500-aktieindekset og investerer generelt primært i de værdipapirer, der indgår i indekset. For eksempel investerer SPDR, eller “spider” ETF, som søger at følge S&P 500-aktieindekset, i de fleste eller alle aktierelaterede værdipapirer, der indgår i S&P 500-aktieindekset. De fleste ETF’er offentliggør dagligt deres beholdninger på deres hjemmesider.

Aktivt forvaltede ETF’er

Aktivt forvaltede ETF’er er ikke baseret på et indeks. I stedet forsøger de at nå et bestemt investeringsmål ved at investere i en portefølje af aktier, obligationer og andre aktiver. I modsætning til en indeksbaseret ETF kan en rådgiver for en aktivt forvaltet ETF aktivt købe eller sælge komponenter i porteføljen på daglig basis uden hensyn til overensstemmelse med et indeks.

Før du investerer i en ETF, bør du læse både prospektresuméet og det fulde prospekt, som indeholder detaljerede oplysninger om ETF’ens investeringsmål, vigtigste investeringsstrategier, risici, omkostninger og historiske resultater (hvis nogen). Internetsøgemaskiner kan hjælpe dig med at finde et specifikt ETF-prospekt. Du kan også finde prospekter på hjemmesiderne for de finansielle virksomheder, der sponsorerer en bestemt ETF, samt gennem din mægler. En anden god side er Etfmarknaden.se, hvor du kan finde næsten 10.000 forskellige artikler og beskrivelser af primært europæiske børshandlede fonde.

Invester ikke i noget, du ikke forstår. Hvis du ikke kan forklare investeringsmuligheden med få ord og på en forståelig måde, skal du måske genoverveje den potentielle investering.

Viking og børshandlede fonde

Vikings databaser omfatter nu mere end 40.000 forskellige instrumenter, ikke kun aktier. Siden sidste forår har databaserne indeholdt kurshistorik for ETF’er, såkaldte exchange-traded funds, i Sverige, Tyskland og USA. Der er også data om mere end 17.000 forskellige fonde. Læs mere på Vikings hjemmeside.

Siden foråret 2023 tilbyder Vikingen også prisdata på de børshandlede fonde, der handles i Tyskland, på det, der er kendt som Xetra, for kun 59 euro om måneden. Prisdata for bl.a. amerikanske ETF‘er er allerede tilgængelige.

Om vikingen

Med Viking’s signaler har du en god chance for at finde vinderne og sælge i tide. Der findes mange værdipapirer. Med Vikings autopiloter, prisdata, tabeller og aktiekurser kan du sortere de mest interessante ETF’er, aktier, optioner, warrants, fonde osv. fra.

Klik her for at se, hvad Vikingen tilbyder: Detaljeret sammenligning – Børsprogram for dig, der vil blive endnu rigere (vikingen.se)