Lektion 12
Trendlinjer
Beskrivelse:
Per definition forsøger »trendfølgere« ikke at forudsige markedet. De følger blot en tendens, der allerede har udviklet sig. For at følge tendensen stoler de på en eller anden form for mekanisk system. Oftest er det netop trendlinjer, der anvendes.
En trendlinje er en linje, der trækkes ud fra kurshøjdepunkter eller kursbundpunkter i samme retning som den fremherskende tendens.
Ved en opadgående tendens skal trendlinjen berøre 3 eller flere bundpunkter.
Ved en nedadgående tendens skal trendlinjen berøre 3 eller flere højdepunkter.
Signaler:
UBO, Upside Break Out(et positivt trendlinjesignal)
De tre højeste kurser skal nås, hvorefter der skal ske et gennembrud.
DBO, Down Break Out(et negativt trendlinjesignal)
De tre laveste kurser skal nås, og hvis linjen underskrides, er DBO en kendsgerning.
Trendlinjer med en hældning på mere end 45 grader er som regel et tegn på, at linjen ikke er korrekt tegnet. Det er vigtigt at tegne en trendlinje korrekt, da det ellers kan føre til fejlagtige signaler.
Den tekniske analyse bruges til at identificere tendenser og tendensbrud på markedet. Tendenserne giver os signaler om at »beholde« og »ikke gå ind«, mens tendensbruddene giver os købs- og salgssignaler.
Der findes tre slags tendenser: opadgående, nedadgående og neutrale tendenser.
I et stigende marked tegner man trendlinjen ved at forbinde bunden i diagrammet, dvs. de punkter, hvor kursen igen er vendt opad.
Og i et faldende marked tegner man trenden ved at forbinde de højeste kurser, hvorfra kursen har vendt og er gået ned igen. Årsagen til, at man tegner opadgående tendenser gennem netop bunde og nedadgående tendenser gennem toppe, er, at erfaringen viser, at man derved får de bedste signaler.
Jo flere punkter der ligger langs en trendlinje, desto mere betydningsfuld anses den for at være.
En trendlinje anses for at være bekræftet, når tre punkter ligger på den.
Hvis der er trukket en trendlinje gennem to punkter, og et tredje punkt ligger mindre end 3 % fra trenden , skal trendlinjen justeres, så den går gennem det første og det tredje punkt. Man bruger også ofte 3 % som margin for en trend, dvs. at kursen maksimalt må afvige 3 % fra trendlinjen, uden at der er tegn på et trendbrud. Man kan også anvende andre begrænsninger for ikke at medtage for små detaljer i den tekniske analyse. I dette tilfælde kan man begrænse definitionen af en top og en bund til, at der skal være mindst 5 tidsenheder mellem en top og en bund.
Desuden skal der være mindst 5 procentpoint mellem to på hinanden følgende toppe og bunde, for at de kan betragtes som en top og en bund.
Trendens tekniske styrke kan også ses gennem omsætningen; omsætningen bør stige i en opadgående fase og falde i en nedadgående fase. En kraftig stigning i omsætningen i en opadgående fase kan desuden tyde på, at den snart kan være slut, altså at der kan forventes et trendbrud. Også trendens hældning kan indikere dens styrke. En stejl trend brydes midlertidigt let, mens en flad trend giver mere pålidelige signaler.
Historiske data viser desuden, at både opadgående og nedadgående tendenser ikke sjældent efterfølges af en neutral tendens. Disse kaldes i disse tilfælde for en distributionsfase, når den følger en opadgående tendens, og henholdsvis en akkumuleringsfase, når den følger en nedadgående tendens. Disse opstår, når aktierne skifter hænder fra stærke til svage hænder eller omvendt, og kan ses som små pusterum for aktørerne på markedet.
Tendenserne kan inddeles i to kategorier alt efter, i hvilket tidsrum de opstår;
- Primære tendenser, der varer et år eller længere, og
- Sekundære tendenser, der varer fra tre uger til tre måneder.
Dette er to begreber, man ofte støder på inden for den tekniske analyse, og det kan derfor være en fordel at kende dem.
Tolkning:
I en opadgående tendens tegner man en trendlinje, der forbinder toppene (modstandslinje). Eller en støttelinje i en nedadgående tendens, som følgelig forbinder bunden. Så kan man få mønstre, der forekommer hyppigt, og som kan tyde på et trendbrud.
Hvis disse to linjer trækkes parallelt, dannes der en trendkanal.
Hvis kursen i en opadgående tendens ikke formår at nå op til modstandslinjen, er dette et tegn på, at tendensen er blevet svagere, og at der kan forventes et tendensbrud. Det samme gælder i en nedadgående tendens, hvis kursen vender opad, før den når ned til modstandslinjen. Det er et tidligt tegn på, at kursen ved den næste opgang kan bryde igennem returlinjen. Dette giver dog kun en forudanelse om trendbruddet.
Hvis stigningen inden for en trendkanal er regelmæssig, har et gennembrud større betydning, end hvis en stærkt svingende aktie en enkelt gang noteres på den forkerte side af en trendlinje.
Som aktiehandler gælder det altså om at gå ind på markedet, når det befinder sig i en opadgående fase – eller er på vej derhen – og at trække sig ud af markedet, når det er på vej nedad.
Det handler altså om at opdage de signaler, der indikerer trendskift. Disse opstår, når kursbevægelsen har mistet fart, og købere og sælgere holder sig i baggrunden og venter på, at udbuddet eller efterspørgslen ændrer sig. Dermed kan små ændringer udløse store reaktioner.
Det kan også nævnes, at signalerne ikke er pålidelige, selvom de ser fine ud på papiret. Et omtrentligt tal for antallet af falske signaler kan anslås til 15–20 %, og det forudsætter jo også, at man er dygtig til teknisk analyse.
Greger
