# Utbildning i nya modellen Trendkanal8

> Kære aktievenner, Jeg har interesseret mig for teknisk analyse i mange år. Specielt har jeg været fascineret af trendkanalen. Den er med til at gøre det hele lidt nemmere. Den viser retning, stigning, støtte og modstand. Den viser hvor vi…
> URL: https://www.vikingen.se/utbildning-i-nya-modellen-trendkanal8/?lang=en
> Last modified: 2018-08-10T11:04:54+00:00

##### Kære aktievenner,

Jeg har interesseret mig for teknisk analyse i mange år. Specielt har jeg været fascineret af trendkanalen. Den er med til at gøre det hele lidt nemmere. Den viser retning, stigning, støtte og modstand. Den viser hvor vi er på vej hen – og hvor kursen ligger i kanalen. Er vi tæt på toppen? Er vi tæt på bunden? Er kanalen stigende?

[](https://www.vikingen.se/wp-content/uploads/2018/04/Skärmavbild-2018-04-09-kl.-14.02.48.png)

Jeg har brugt mange timer på at tegne trendkanaler. Derfor har det i snart mange år været en af mine drømme at kunne ”automatisere trendkanalen” – at få tegnet trendkanalerne automatisk og måske oven i købet automatisk finde de aktier, der f. eks. stiger op fra bunden af en stigende trendkanal.

Jeg har ledt mange steder, men kunne ikke finde noget værktøj, som kunne løse denne opgave. For et lille års tid siden besluttede jeg mig derfor for, at så måtte jeg selv løse opgaven.

Opgaven er nu løst. Jeg omsatte begrebet en trendkanal til en matematisk model, som jeg efterfølgende har programmeret i Vikingen. Så nu ligger der en færdig Vikingen-model, som vi kan bruge i vores investeringsarbejde.

Mine kolleger på Trading Center Odense har været med i testarbejdet i et lille halvt års tid og har bidraget til modellens optimering.

Modellen har jeg kaldt Trendkanal8. Vi har kørt test på denne model i nogen tid, og det er ikke for meget sagt, at vore tal i Trading Center Odense er blevet ”grønne”, siden vi tog modellen i brug. Her til venstre ses en udskrift fra testporteføljen, som vi brugte i testen. Modellen sikrer, at man investerer i aktier, der er i optrend. Det er tydeligt, at det mærkes på bundlinien.

Modellen kan bruges til både at investere kort og langt.[](https://www.vikingen.se/wp-content/uploads/2018/04/Skärmavbild-2018-04-09-kl.-14.02.57.png)

Den lange investor vil bruge modellen til at implementere en strategi, hvor porteføljens aktier konstant ligger i en stigende trendkanal.

Swingtraderen vil bruge modellen til at finde aktier, der stiger op fra bunden af en stigende trendkanal.

Odense den 15.03.2018

1

Lad os tage et eksempel – Ambu

Kursudviklingen frem til 15. marts ses nedenfor. Det er tydeligt, at Ambu ligger i en stigende trendkanal med en tydelig støttelinie. Det kunne være rigtig rart, hvis man kunne få et købssignal, når kurser er nede ved støtten og aktien begynder at stige.[](https://www.vikingen.se/wp-content/uploads/2018/04/Skärmavbild-2018-04-09-kl.-14.03.10.png)

En skanning af det danske Mid- og LargeCap marked med Trendkanal8-modellen gav den 8. marts følgende signaler:

[](https://www.vikingen.se/wp-content/uploads/2018/04/Skärmavbild-2018-04-09-kl.-14.03.18.png)

Modellen sagde den 8. marts ”Køb Ambu”. Potentialet til gammel top var 11,8 %. Ambu var i den angivne periode (120 dage) forud steget 20 %, og den ligger i trendkanal med en kanalbredde på 13,5 %. Se skemaet overfor.

Kursgrafen ovenfor viser, hvordan aktien udviklede sig – en traditionel stigning op til gammel top.

Jeg har besluttet mig for at lade jer udnytte disse muligheder i jeres investering. Jeg afholder derfor 3 kurser i modellen Trendkanal8 i april og maj måned. Se næste side for detaljer om kurset. Vi starter med at installere modellen på jeres medbragte PC’er. I får udleveret manual og øvelser og vi gennemgår sammen mulighederne i modellen. Når du kommer hjem, så kan du begynde at tjene penge med det samme.

Har du lyst til at være med, så send en mail. Skulle alle 3 hold blive fyldt op – så vil der blive afholdt flere kurser.

Tilmelding til ntovgaard@gmail.com Med venlig hilsen

Niels Tovgaard

## Kursusbeskrivelse: Vikingenmodellen Trendkanal8 Målgruppe

Investorer som ønsker at udnytte Vikingen-modellen Trendkanal8 som værktøj i deres investeringsarbejde.

Nødvendige forudsætninger

-   Kurset kræver ingen forudsætninger.

-   Man skal medbringe en PC med Vikingen installeret.
Emner og kursusform

Kurset gennemføres som en workshop, hvor vi:

-   Installerer modellen på kursisternes maskiner (kursusdeltagerne kan herefter gratis anvende modellen til og med oktober)

-   Introduktion til ideen bag modellen – trende og trendkanalen

-   Vi bruger modellen til at tegne trendkanaler

-   Vi finder ”modstand gammel top”

-   Vi bruger arbejdsfelter med trendkaneler af forskellig længde.

-   Vi finder kandidater,

o der ligger i kanalen, der stiger op fra bunden af kanalen, der har trendbrud osv.

-   Vi viser, hvordan modellen selv beregner trading stop loss

-   Strategi 1: Aktierne i min portefølje ligger i en trendkanal, som stiger mindst 15 % pr halvår.

-   Strategi 2: Swingtraderen, der elsker den hurtige gevinst, når aktien stiger op fra støtten i trendkanalen.
Hvad skal du medbringe til kurset?

Medbring en bærbar PC med Vikingen installeret og opdateret. På kurset udleveres vejledning til modellen.

Hvor

Kontorhotel Fyn Åløkke Allé 5-7 5000 Odense C

Hvornår

10.4. 2018, 15.00-18.00 (max 12 deltagere) 9.5. 2018, 15.00-18.00 (max 12 deltagere) 15.5. 2018, 15.00-18.00 (max 12 deltagere)

Forplejning: Der serveres kaffe med kage.

Pris

490 kr – Prisen inkluderer brug af modellen til og med oktober 2018.

Tilmelding og eventuelle spørgsmål til Niels Tovgaard på email ntovgaard@gmail.com

Med venlig hilsen Niels Tovgaard
